Museums øen i Berlin dag 5 brev 8

Kære rejsevenner / rejsefæller
Berlin begynder efterhånden at hænge sammen for os - historisk, politisk og infrastrukturmæssigt med et lille kunsthistorisk islæt. Vores sejltur i går bandt sammen på samme måde som besøget i kuplen på rigsdagen gjorde i dag. Et af vore forventede højdepunkter var et besøg på Pergamonmuseet, som imidlertid er under restaurering og derfor uden de fleste af de væsentligste seværdigheder. Besøget på museumsøen afgrænsede sig derfor til Neues Museum, et af de ialt 5 museer der. 

Trækplasteret for mange er nok portrætbusten af Nefertiti - en 48 centimeter høj, bemalet og voksbehandlet kalkstens- og gipsbuste af den egyptiske dronning Nefertiti, der levede i det 14. århundrede f. Kr. under faraoernes 18. dynasti. 

Det manglende øje menes aldrig at have været isat, men hun er utrolig smuk med sine rene træk og sødmefyldte ansigtsudtryk. Der var fotograferingsforbud, - så vi har kun dette ene billede - øh fra nettet!

James Simon, der var grundlægger af Det Tyske Orientselskab, var forretningsmand og en af de mest betydelige kunstmæcener. Han finansierede i 1912 en ekspedition til Amarna i Egypten, der førte til fundet af Nefertiti, som han i 1920 skænkede Berlins museer. Hendes navn er egyptisk og betyder ’den smukke er kommet’. Hun var faraoen Akhnatons førstedronning. Parret fik seks døtre, hvoraf den tredje blev gift med den unge konge Tutankhamon. Hun havde en stærk position og blev i hvert fald på det symbolske plan gjort til en slags medregent. Den blå hovedbeklædning, som hun bærer, er en krigshjelm. Nogle historikere mener, at Nefertiti overlevede sin mand og endda regerede Egypten alene et stykke tid efter hans død. 

Henri Stierlin, en schweizisk kunsthistoriker, er kommet med den påstand, at Nefertiti slet ikke er ægte, men lavet i 1912 i forbindelse med udgravningerne i Egypten. Hans argumenter er blandt andet, at det er meget svært at aldersbestemme ikke-organiske materialer som kalksten og gips, og at de gamle egyptere, der opfattede statuer som personer, aldrig ville finde på at lave en statue med kun ét øje. Berlins Egyptiske Museum afviser pure Stierlins påstande som det rene vås. Nefertiti er undersøgt på alle leder og kanter med computerteknologi og materialeanalyser. Hendes ægthed kan ikke anfægtes. 

Museet er bygget i 1840’erne i en art biedermeierstil. Tegningerne stod Friedrich August Stüler for. Han var elev af den store klassicistiske arkitekt Karl Friedrich Schinkel, hvis bygninger stadig præger Berlins centrale bybillede.

Museumsøen - Fra 1943-45 blev Neues Museum lagt i ruiner af brand- og sprængbomber, og omkring 1950 rev DDR en stor del af museet ned. I 1997 fik den britiske arkitekt David Chipperfield til opgave at genopbygge Neues Museum, og i 1999 kom hele Museumsinsel på UNESCOs listeover verdenskulturarv. Det er som det ældste Altes Museum, der blev bygget i 1830 efter tegninger af Karl Friedrich Schinkel, det første offentlige museum i Preussen. I 1859 fulgte Neues Museum, i 1876 Alte Nationalgalerie, i 1904 Bode-museum og i 1930 Pergamon-museum. De rummer fortrinsvis kunst fra det 19. århundrede og de arkæologiske samlinger som bl.a. Porten fra Ishtar, Pergamon-altret, Markedsporten fra Milet, busten af Nefertiti og „Berliner Goldhut“ fra bronzealderen. 

Her ses lidt af Bode Museum fra flodsejladsturen på Spree. 

Efter genforeningen begyndte man at forene samlingerne, som til dels var adskilt mellem øst og vest. Også de genstande, der som følge af krigens ødelæggelser til dels var placeret i eksterne depoter, blev bragt tilbage til deres oprindelige udstillingslokaler.  En arkæologisk promenade forbinder de enkelte bygninger, men foran Neues Museum bygges et nyt James-Simon-Galerie, som arkitektonisk kommer til at sætte et moderne præg på museumsøen, men lige nu og indtil omkring 2025 vil der være forskellige grader af byggerod. 

Jeg vil slutte dette sidste rejsebrev fra Berlin med en lille billedkavalkade af de ting, der næsten fik vore hjerter til at stå stille. 

Så stille, så da Niels Ebbe satte sig på en bænk, faldt han i søvn, så en af vagterne prikkede ham på skulderen og sagde: Hallo, hallo ist alles in Ordnung, sind Sie krank? Nej, nej! Jeg venter bare på min kone, som er helt opslugt. (NEs input) 

Smuk, poetisk og ikke prangende kunst / brugsgenstande helt tilbage fra tiden omkring 11-1500 f.Kr. Jeg har valgt ikke at sætte billedtekster på, men lade billederne tale for sig selv. 

Jo, her slutter vi med scener fra den trojanske krig, men fortsættelse følger :-) 

Kærlig hilsen fra Niels Ebbe og Else