Læs så meget og så lidt, som I har lyst.
Berlin dag 1 d. 19/10-2017
Den venlige dame på CAMPING CITY, Gartenfelder Str. 1 lige ved Tegel broen gav gode oplysninger om, hvordan vi kom til byen. Bus 133 til Holzhauser Str. Så U Bahn 6 til Friedrich Str. Og S Bahn til Brandenburger Tor.
Alt gik planmæssigt og efter det gode råd fra Torben og Jette havde vi købt 72 timers kort til bus og tog for 55,80 Euro.
Brandenburger Tor blev bygget efter tegning af Carl Gotthard Langhans i 1788-1791 i nyklassisistisk stil med propylæerne fra Athen som forbillede. Den ligger på den gamle Brandenburger Strasse, som i direkte linie forbandt kongeslottet med sommerresidencen Charlottenburg. Mod øst er den gamle promenade vej Unter den Linden og mod vest hedder gaden nu Strasse der 17. Juni. Den har også navnet frihedsporten eller enhedsporten.
På toppen er der et firspand heste, Quadrigaen. Frihedsgudinden på en stridsvogn med fire heste foran. 1793 skabte Johann Goofried Shadow skulpturen. Hestene skulle være i naturlig størrelse. Der gik kun 13 år, så blev den slæbt til Paris som krigsbytte af Napoleon. Men der gik kun 8 år, så tabte Napoleon til Tyskerne og general Blucher fik den fragtet tilbage til Berlin 1814. Buen lagde port til sejrparader bl. a. danskernes nederlag 1864 og Frankrigs nederlag 1871. Quadrigaen overlevede ikke 2. verdenskrig. Der er et hoved tilbage, som er på museum. 1956 kom der en kopi op af skulpturen og det er den, der ses i dag. I 1989 blev Brandenburger Tor et symbol på den tyske enhed. Medens Berlin var delt i Vest- og Østberlin, stod porten lige på den østlige side af muren i ingenmandsland. Nu er den centrum for turister fra hele verden og lige midt i mellem Unter den Linden og Tiergarten.
Vort næste mål var Holocaust mindesmærket. Amerikaneren Peter Eisenman har skabt det 19.000 kvm store mindemærke, som består af 2711 forskellige blokke, der er lagt i lige rækker både på langs og på tværs med en afstand af ca 1 m. Grunden er ikke plan. At bevæge sig rundt giver en knugende fornemmelse. Der er også et mindemuseum. Fotografier fra de jødiske familiers familieliv og desuden rædselsvækkende billeder fra selve forbrydelserne og for nogles vedkommende endda taget af nazisterne selv, som ovenikøbet selv har leveret regnskab over de 137.000 henrettede som et succesregnskab.
Det der gjorde mest indtryk på os, var et rum under jorden, hvor strukturen fra mindesmærket var ført videre med firkantede felter i samme afstand som blokkene over jorden. Oversiden af de felter var glasruder, der afslørede de afskedsbreve, man havde fundet fra jøder, der var blevet myrdet.
"Lieber Vater! Vor dem Tod nehme ich Abschied von dir. Wir möchten gerne leben, doch man läst uns nicht, wir werden umkommen. Ich habe solche Angst vor diesem Tod, denn die kleinen Kinder werden lebend in die Grube geworfen. Auf wiedersehen für immer. Ich küsse dich inniglich. Deine J."
Sådanne vidnesbyrd var der - og de er uafrystelige!
Ved et rent tilfælde dumpede vi ind til en koncert den katolske kirke Sct. Hedvigs kathedral. Koncerten var kommet i stand på den tysk-russiske parlamentariker kommissions foranledning. Det var et russisk ungdomsorkester fra Sct. Petersborg, der spillede på traditionelle russiske instrumenter: ballaleika, mandolin og accordeon samt en blæsergruppe. Det var en usædvanlig smuk koncert, hvor vi bl. a. hørte dem spille Griegs Per Gynt suite og Mozarts Ave Verum, men også gamle russiske stykker.
Efter 1½ time stod vi på Beleg Platz og gik mod øst ad Unter den Linden. I venstre side imponerede Berliner Dom med sit ydre. Inden for så¨vi en enorm stor rund kirke med en høj kuppel og i stedet for den traditionelle altertavle var der i anledning af 500 året for Luther opsat en kvadrat bestående af kvadratiske spejle som baggrund for den korsfæstede kristus. Kunstneren mente dermed at sige, at når vi spejler os eller vores omgivelser i dag, ser vi kristendommen i mange skikkelser.
Vi afsluttede vores 10 km rundgang den dag med at kravle 267 trin op til udsigtspladsen på toppen af kirken. "Der Aufstieg ist körperlich anstrengend" - skal jeg huske at fortælle.
Kl er nu 22:36 og vi skal se deadline inden dynerne kalder. Nu er det forsent med deadline, så vi siger bare sov godt og drøm sødt.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar