Arkitektur og kunst Luther rejse brev nr 5

Kære læsevenner og på den måde rejsefæller!

Omdrejningspunkterne i dag har været Potzdammer Platz, Berlinmuren, Check Point Charlie samt Jüdisches Museum Berlin – omdrejningspunkter, som har rørt os dybt, glædet os og fået os til at reflektere over, hvad der sker ikke mindst i Europa lige nu. Hvor er vi selv henne? Og hvordan forholder vi os? Niels Ebbe og jeg har begge suget til os, sanset og snakket om det, der har rørt os, men vi har også været høje af de visuelle tilgange i kunsten og arkitekturen. Niels Ebbe skriver om historien om det delte Berlin og jødeforfølgelsen, medens jeg tager fat på de mere visuelle indtryk.

Jord, vand, ild og luft ……
De fire elementer, der tilsammen i den rette kombination danner glas – glas, der er så betydningsfuldt et materiale i det, der mødte os, da vi kom op fra Bahnhof Potsdam – dels i selve banegårdens arkitektur, dels i den omkringliggende arkitektur. 

På Potzdammer Platz var en installation bestående af tre højglanspolerede stålsøjler med et skråtstillet spejl øverst. Stod man og betragtede markeringen af Berlinermuren i flisebelægningen, blev man fanget af spejlene på toppen af søjlerne. Prøv engang at zoome ind på spejlet. ….

Det var dog ikke første gang, en højglanspoleret stålflade har givet os et synsmæssigt sus. I Berliner Dom var der i anledning af 500 året for Luthers opsætning af teserne på kirkedøren i Wittenberg opsat spejlinstallation af Philipp von Matt foran det stationære alter. Udsmykningen, der er 16 m høj, reflekterer omgivelserne såvel som lysindfaldet fra vinduerne og skifter ustandseligt afhængigt også af synsvinklen. Det gamle krucifiks fra det 14. århundrede tjener til at holde visuelt og tankemæssigt fokus på Kristus og troen. Måske ændres vores opfattelse? Eller reflekterer vi bare? I og med reformationen blev der pillet ved opfattelsen af Gud og menneske, kirken og verden. Hvad står i centrum for vores tro? Hvilken slags billede skaber vi selv af vores tro?

Oplevelsen af alterudsmykningen fik mig umiddelbart til at tænke på Erik A. Frandsens udsmykning i sømandskirken i Hamborg. Her er det præsten og menigheden, der kikker på sig selv og hinanden! 

Det virkede grænseoverskridende! Og fik mig til at stille spørgsmålene: Står vi os selv nærmest i vores tro? Vi kender alle myten om Narcissos! Eller er det det, der er større end os selv samt vor næste? Jo, der er stof til eftertanke!

Jord, vand, ild og luft …. 
Den ene glasflade efter den anden fylder i arkitekturen – ikke mindst i Sony Centret, hvor alle love synes overskredet. Tyngde og lethed, styrke og svaghed, det cirkulære er ikke cirkulært, det gennemsigtige byder på flere måder naturen indenfor …..

Umiddelbart kunne man i det gamle Østberlin forvente arkitektur gråt i gråt, men nej! Farver, vinkler og former afløser hinanden i en smuk arkitektonisk balance, hvor der også er plads til historiske islæt. 

Ikke langt fra Potzdammer Platz toner en grønlig, organisk form frem. Nysgerrigheden driver mig/os derhen. En stor sammensnøret grønlig bylt med bohave strittende ud forskellige steder og en åben stålkonstruktion i baggrunden. Bemærk stearinlyset på toppen. 

At være på flugt og bevare håbet!
Hope for those who hope. 

Vi havde netop været vidne til rædslerne skildret på plancherne ved Check Point Charlie og sad så her midt i en installation, som i den grad gav udtryk for noget af det vigtigste: At bevare håbet og se lyset. Det var det, bla den østrigske jøde og psykolog Victor E. Frankl gjorde under sit ophold i koncentrationslejr. Han fandt, hvor utroligt det end lyder, meningen i lidelsen. Han fandt eller bevarede håbet.

På det jødiske museum kom kunsten også til udtryk. Max Libermann, Felix Nussbaum  og Jankel Adler var blandt de jødiske kunstnere - her med værker i nævnte rækkefølge: 

  

Filosofferne Hannah Ahrendt og Moses Mendelsohn mfl finder vi også.
Måske kan vi bruge dem til at forstå, hvad der umiddelbart synes uforståeligt? 

Kærlig hilsen fra Niels Ebbe og Else

efter endnu en dag med over 10 km under fodsålerne :-)