mandag den 23. oktober 2017

Besøg i Rigsdagen Berlin dag 5. brev nr. 7

Fra åben til lukket / fra lukket til åben - 

epoker i Reichtag Berlin’s historie

Når vi snakker politiske systemer, er der mange spørgmål, der kan melde sig omkring åben- og lukkethed. Det gjaldt også omend på en lidt anden måde i de 24 år, kunstnerparret Christo og Jeanne-Claude forsøgte at få lov til at pakke rigsdagsbygningen i Berlin ind. Fra 24. juni 1995 og 14 dage frem var rigsdagsbygningen pakket ind i 100.000 kvadratmeter sølvskinnende stof. 

Bildvergrößerung: verhüllter Reichstag mit Besuchern im Fordergrund

90 professionelle klatrere og 120 montagearbejdere var involveret. Der findes flere billeder af den lidt anderledes rigsdagsbygning på dette link: 
Nedtagningen begyndte den 7. juli og alle materialer blev genanvendt. Hele beslutningsprocessen er beskrevet på nettet ligesom Christos og Jeanne-Claudes andre indpaknings- og installationsprojekter rundt om i verden:
Når vi får præsenteret rigsdagsbygningen på den måde, fornemmes en anden enhed end den, vi oplevede. Der åbnes op for en anden måde at se på. 
image1.jpeg
Det arkitektoniske stilbrud med security-bygningerne skæmmer dog. Og hvad med åbenheden og lukketheden? 

I baggrunden anes det, der er trækplasteret i dag: Kuplen, der er tegnet af Sir Norman Foster. Han åbner udsyn over byen samt ned i parlamentet. Regeringens arbejde skal være gennemsigtigt, for folket skal kunne se, hvad politikerne laver, sagde han. Da Norman Foster fik arbejdet med at renovere rigsdagsbygningen, så den kunne huse det tyske parlament efter genforeningen, gik han radikalt til værks. Han skrællede alt væk undtagen ydermurene og byggede hele det indre op igen med glaskuplen som kronen på værket. Den 19. april 1999 - efter 66 års afbrydelse - kunne parlamentet genoptage sit arbejde i rigsdagen. Det var dog kun glaskuplen, vi fik adgang til.




image3.jpeg

Når der skal pudses vinduer, fjernes ristene og vinduespudserliften kan komme hele vejen rundt - se evt. det første billede. 


Historie

Så er der også hele det politiske spil omkring placeringen af rigsdagsbygningen.
Forhistorien går tilbage til Kejser Frederik Wilhelm I. 1871 efter sejre over Danmark 1864 og Frankrig 1871 blev nationalstaten Det tyske rige samlet. Der var brug for en rigsdagsbygning, men på grund af mange vanskeligheder stod den først færdig 1894, hvor Kejseren allerede var død i 1888.
1933 brød rigsdagen i brand blot en uge førend valget til rigsdagen. Den hollandske kommunist Marinus van der Lüppe blev arresteret og i dømt dødsstraf. Meget tyder dog på at det var en helt anden gruppe der stod bag ved. Branden er aldrig blevet opklaret, men det passede godt ind i Hitlers planer, for hvad skulle man dog med et parlament for en diktator, sådan set lidt i bakspejlet. Det står i hvert fald fast at branden var den direkte årsag til at Hindenburg gav Hitler næsten uindskrænket beføjelser til at fængsle enhver politisk modstander. Kommunistpartiet blev forbudt. Valget gav Hitler 44% af stemmerne + et støtteparti med 8%. Med brug af ufine midler blev vejen banet til Diktator Hitler. i 2008 blev dødsdommen over Lubbe ophævet af Tysklands øverste statsadvokat.

Så skulle der gå mange år førend vi igen har en rigsdagsbygning. Efter krigen blev Berlin delt i fire sektorer og parlamentet blev afholdt i Bonn. Efter den skændige kolde krig med Berlin muren 1961-1989 var der kun en ruin hob hvor rigsdagsbygningen havde ligget. Men så kom 9. nov. 1989, hvor jeg hørte at Muren var blevet gennembrudt og østberlinerne kunne færdes frit over grænsen. Jeg kørte øjeblikkelig til Berlin fra Valsbøl og stod nedenfor muren ved Brandenburger Tor og oplevede det historiske øjeblik. Folk hamrede med mejsler og mukkerter på muren, som næsten ikke gav sig. Enkelte provokerede med at kaste flasker op mod soldaterne på muren, men andre tyssede på uromagerne for her skulle ikke ødelægges noget ved dumheder. Jo det var en stor dag.

1999 rykkede forbundsdagen ind i den nyrenoverede rigsdagsbygning, og dermed var Bonn tiden forbi.




Kærlig hilsen fra Niels Ebbe og Else

Ingen kommentarer:

Send en kommentar