Berlin dag 2 20.10.17

Luther rejsebrev nr 4

Berlin dag 2 

Potzdamer Platz, Checkpoint Charlie og Jødisk museum

Potzdamer PLatz

Det blev den dag, hvor vi kom til at lære meget om berlinermuren og holocaust. Fra Potsdamer Platz var det naturligt at  finde resterne af muren, som vi vidste gik lige igennem. På pladsen stod en gaaaammel mand (77 år), som vi kom i snak med.

Da jeg fortalte, at jeg havde været igennem Checkpoint Chalie 1964 og siden 9. november 1989 have været i Berlin da muren faldt så viste det sig, at vi havde fælles erfaringer. Han fortalte at den første port, der blev åbnet var Bornholmer Tor, og jeg havde stået ved den, da det var sket. Igennem porten væltede i tusindvis af østberlinere efter at have fået deres 100 DM i velkomst penge. Jeg så, hvordan de gik ind i vestberlin, som om det var paradis, der åbenbarede sig for dem. Da jeg bevægede mig hen mod Brandenburger Tor så jeg DDR grænsevagter stå på den ca 2 meter brede mur og enkelte vesttyskere provokerede ved at kaste ølflasker op mod dem. Dog blev de øjeblikkelig stoppet af andre vrede vestberliner, som bestemt ikke ønskede nogen optøjer. Manden, (hvis navn jeg desværre ikke fik) og jeg var enige om, at det var et af de vigtigste øjeblikke i vores liv. Som mindesmærke stod der en del af muren, så enhver kunne danne sig et indtryk af den (elementer 120  brede 3,60 høje og 2,10 dybe) og i fortovet og på vejen var dens placering markeret med fliser og brosten. På kort kunne man se linieføringen.

Arkitektturen omkring Potzdamer Platz er helt enestående. Den ene store skyskraber efter den anden. Særligt gjorde Sony Center indtryk.

Der er en overdækket plads og taget ser ud til at være et stjerneformet tag som næsten svæver. Det varede lidt før jeg blev klar over at selv Sony ikke kan hænge et tag direkte under himmelen. Vore billeder taler sikkert deres eget sprog om den oplevelse, og Else uddyber arkitekturen i næste brev.

Checkpoint Charlie

Så gik turen ad Stresemann Str. til Niederkirchenweg hen mod Checkpoint Charlie, som ligger på Friedrichsstrasse. Undervejs var der en info område om Gestapos forbrydelse. Det viste sig, at Gestapos hovedkvarter havde ligget ca der, hvor muren senere kom til at ligge. Bygningsrester og kælderskakter fra 1933 var fundet på stedet.

Berlin var delt mellem de allierede i 4 soner. En fransk, en britisk, en amerikansk og en russisk. Indtil 1961 var der fri overgang mellem de 4 soner, men under Khrustjov (1894-1971) blev den kolde krig en realitet. 1962 havde Kennedy prøvet kræfter med ham, da russerne forsøgte at fragte missiler til Cuba. Det var i øvrigt den eneste gang Stevsfortet fik betydning, da de raporterede om russiske flåder, der sejlede gennem de danske farvande. Nå men 1961 beordrede Khrustsjov, at der skulle bygges en mur, som skulle forhindre, at DDR borgere flygtede til vesten.

Da  jeg stod ved overgangen i dag hørte jeg en familie tale dansk. En ung mor fortalte sine små børn, om grænseovergangen dengang, og jeg kunne ikke dy mig for at sige, at jeg var kørt igennem den i 1964. Så fortalte jeg, at medens jeg var rejseleder for Tjæreborg, var jeg på min første tur til Berlin, Prag Wien og vi kom til Checkpoint Charlie, hvor vi blev undersøgt. Der var opsat vejspærringer, så bussen måtte siksakke sig igennem for at komme til østberlin. Så snart vi kom over på østsiden skulle vi have en østtysk guide med som sørgede for at vi kun fik det at se og vide, som var tilladt. Hun afslørede dog for mig, at hun gerne ville flygte til Vesttyskland.
Da jeg nu var i gang med at berette om mit brogede liv, fortalte jeg også, at jeg havde været i Berlin den berømmelige dag, 9 november 1989, hvor østberlinerne fik lov at gå gennem muren til Vestberlin. Det er lidt sjovt at være så gammel at man har oplevet noget, som for andre kun kan blive fortællinger fra en fjern fortid. Joh der er skam meget at glæd sig over i sin alderdom. Dog, det bedste er nu, at Else og jeg har fundet hinanden og kan opleve alle disse ting i fællesskab.

Holocaust museum

Så gik turen til Det jødiske museum for holocaust ofre. Oh al den lidelse, er næsten ikke til at holde ud. Men det er vel rigtigt at vi ikke glemmer. I første omgang sagde jeg til Else, at jeg ikke havde lyst til at besøge jødemuseet, for nu havde vi været ved Mindemærket for de myrdede i går og nu syntes jeg, det var nok. Men ved nærmere eftertanke var jeg klar over, at så let skal man ikke slippe. Else havde ikke set museet, som jeg mente jeg ville kunne genkende.

Det jødiske museum med den nye tilbygning til højre

Det viste sig at være langt mere omfattende, end jeg kunne huske. Der var lavet nye tilbygninger og vi fik en flot gennemgang af jødernes historie og af kristendommens misforståelser i forhold til jødedommen. F. eks. blev jøder forfulgt fordi de var skyld i den sorte død? Og så selve korstogene som bl. a. blev begrundet med, at jøderne havde slået Jesus ihjel, og derfor skulle undgælde med deres eget liv. Ak! hvor formørket har kristendommen dog ikke været. Desværre er mange muslimer heller ikke kommet længere i deres had til vesten.

Ved et mindemærke for Jewish Exil så vi en række store og mindre blokke, som lignede det mindemærke, vi havde set i går, men på toppen af dem spirede håbet frem i skikkelse af oliventræer.

Da vi stod ved det mindemærke, hørte jeg pludselig at der blev talt hebraisk. Jeg kunne ikke lade være mig for at sige shalom maschlom Chra. God dag, hvordan har du det. Det førte til en samtale, på hebraisk, men de gjorde opmærksom på, at den hellere måtte foregå på engelsk for at Else kunne være med. Men det var nu sjovt for mig at tale det sprog, hebraisk, som jeg havde lært i 1960, da jeg var ca et år i Israel. Vi fik også talt om Israels forfejlede politik, altså efter min opfattelse, og i øvrigt mente Ruben, at om 20 år ville både Danmark og Sverige være muslimske. Jeg fortalte at der var stor forskel på, hvor mange muslimer folk troede der var og hvor mange der i realiteten var. Takket være Google kunne jeg underbygge min påstand, at der kun var ca 4 % muslimer i Danmark. Se selv https://www.b.dk/nationalt/danskerne-tror-at-hver-femte-dansker-er-muslim-i-2020
Vi blev på ingen måde enige, men de ønskede at invitere os til Israel på besøg hos dem.

Else og jeg bliver ved med at sige: hvor er vi begavede i en helt usædvanlig grad. Vi kan rejse frit, vi kan tale frit, vi kan møde andre mennesker og vi kan få historiens vingesus blæst lige ind i hovedet - og vigtigst af alt - vi har hinanden. Men det er I vist snart træt af at høre om.

Kærlig hilsen fra de to I ved nok her fra Berlin.