I Luthers fodspor og besøg i Berlin 2017: Lutherstadt Wittenberg 30.10.2017 brev 14

Vores første dag i Wittenberg

Så er der kun 1 dag til selve reformationsjubilæet den 31.10 2017. Byen er fyldt med mennesker og det er kun de udvalgte, der får adgang til festgudstjenesten i morgen med alle pingerne. Jeg stod ved siden af en mand, da vi prøvede at få adgangsbilletter til gudstjenesten, og han bemærkede: "det er da mærkeligt, at de har glemt os to"! ja sådan er det vist. Hierarkiet i kirken er stadigt levende, de fine og så alle os andre almindelige.

Nu er der en bronzeport med de 95 teser på Slotskirken.

Den engelsk sprogede gudstjeneste i Slotskirken.

Nå men da vi skråede over gade til Slotskirken, hvor Luther porten i bronze viser et relief af de 95 teser, så var kirkedøren åben, men en emsig herre ville standse os og spurgte om vi skulle til engelsk gudstjeneste, om vi forstod engelsk. Så kunne jeg slå ham ud ved at fortælle, at jeg faktisk havde kendskab til 8 sprog, så det gik nok.
Der var et smukt kor, som indledte gudstjenesten og menigheden var gæster fra USA og Canada og så lille Danmark. Vi sang "Nu fryde sig hver kristen mand, og springe højt af glæde" digtet af Luther. Lige bag ved os sad der en vældig sanger. Han overdøvede os alle inklusiv orglet, og så sang han i sit eget langsomme tempo, men organisten må åbenbart ikke have kunnet høre ham, for da manden var færdig med første linie var organisten færdig med anden linie. Det var så forfærdeligt, at Else, som ellers kan klare meget vendte sig om og kikkede på ham. Men det anfægtede ikke sangeren. Nå men fik også sunget "Vor Gud han er så fast en borg" også af Luther og vi kom dog igennem den. "Og tage de vort liv, gods ære barn og viv, lad fare i Guds navn, dem bringer det ej gavn, Guds rige vi beholde"
Der blev holdt en gedigen luthers prædiken. Imedens tænkte jeg på, hvordan situationen havde været for Luther i 1517. Han var jo blevet professor og forelæste i de gammel testamentlige salmer og derpå i Romerbrevet. Men han havde taget et alvorligt problem med sig, nemlig en dyb angst for døden og den straffende Gud. Det var Guds kærlighed, han søgte efter. Men hvordan kunne han finde frem til denne Gud? Det lå i kirkens kristendomsopfattelse og ikke mindst understreget af munkeordenen, at vejen til Guds kærlighed gik gennem bod, anger, askese og bøn. Det var ifølge tidens opfattelse de gode gerninger, som alene kunne bevæge Gud. Luther havde et tårnværelse at studere i. Det var medens han læste i Pauluses brev til Romerne, at han fik sit reformatoriske gennembrud. Hans krampagtige forsøg på gennem bod, anger og aske at få Guds retfærdighed, eller at stå retfærdig for Gud blev pludselig set i et helt andet lys. Guds retfærdighed blev af kirken opfattet som Guds straffende vrede, som man skulle formilde. Men Luther blev ved at indset, at af den vej ville han aldrig kunne få Guds kærlighed. Dertil var han for selvoptaget og hans vilje for svag. Han følte sig, som han udtrykte det: indkroget i sig selv

Luthers skriftefader og forgænger i embedet som professor i Wittenberg, Johannes von Staupitz, som forgæves havde prøvet at hjælpe den anfægtede munk, gav nu det råd til ham at koncentrere sig om bibellæsning. Dette råd faldt godt sammen med, at Luther netop ville holde en række forelæsninger over Salmernes Bog fra Det Gamle Testamente. Forelæsningerne blev holdt i tiden 1513-1515.

Derefter fulgte forelæsninger over Paulus' breve: Romerbrevet, Galaterbrevet og Hebræerbrevet. Et hovedtema i Salmerne var menneskets syndighed og dets afstand til Gud. Det kendte han fra sig selv, og det fyldte ham med en dyb angst. I Romerbrevet genkendte Luther igen sit eget problem. For her stillede Paulus spørgsmålet om, hvordan et menneske retfærdiggøres altså hvordan frelses et menneske?

Tårnoplevelsen

Det øjeblik, hvor Luther kommer frem til sin nye forståelse af Gud, kaldes ofte for tårnoplevelsen. En dag sidder han i sit tårnværelse ved universitetet og læser i Romerbrevets kap 3,23-24: Alle har syndet og har mistet herligheden fra Gud, og ufortjent gøres de retfærdige af hans nåde ved forløsningen i Kristus Jesus. og et andet sted. "Den retfærdige skal leve af tro_"

Og pludselig går det op for Luther, at han hidtil har misforstået, hvad der ligger i Guds retfærdighed. Det er nemlig ikke en retfærdighed, der straffer og belønner, men Guds retfærdighed er lig med Guds kærlighed, tilgivelse og barmhjertighed.Og hvis han ikke var så ophøjet en Gud var han jo slet ikke en Gud, men et billede som mennesker havde dannet sig af en Gud.

Det er de tanker, der fylder, når man er her til 500 års jubilæet. Jeg anser den dag for et af højdepunkterne i mit liv. Det er jo det, jeg har været præst på, at fortælle om Guds kærlighed til mennesker, som aldrig af sig selv kunne fortjene den kærlighed. Jo det er et bevægende øjeblik at sidde her 500 år efter og tænke på Luthers liv og på mit eget korte præsteliv og så må vi jo prøve at glemme ham tordensangeren som tager troen fra os ved sit brøl.

95 teser om aflad

Luther var overbevist om, at hvis bare Paven fik forklaret hvor forkert afladshandelen var ville han stoppe det uvæsen. Derfor forfattede han 95 teser, på latin som skulle danne grundlag for en diskussion blandt universitetsfolk. Imidlertid blev teserne lynhutigt oversat til tysk og udgivet ved hjælp af trykkekunsten, der netop nu var blevet udbredt i Sachsen. Så teserne kom til at betyde noget langt ud over de lærdes rækker. I de følgende år udgav Luther mange bøger med den samme grundtanke, at vi gennem troen på Gud har fået del i hans nåde og barmhjertighed. Han brugte fyrstene som middel for at få sit budskab ud. Og det fængede.
Pavestolen blev stærkt foruroliget og i midten af juni 1520 udstedte paven en bandbulle mod Luther, og han fik 60 dage til at tilbagekalde ellers ville han blive smidt ud af kirken. Luther reagerede med at brænde bullen offentligt den 10 december samme år og tillige med den de atolske kirkes lovbøger. Så var konflikten for alvor spidset til.