søndag den 22. oktober 2017

Berlin dag 4. den 22.10.2017

Berlin Rejsebrev nr 6

Overraskelsernes dag

Tidlig morgen 7:00 vækkeur. Mødetid for at komme ind i Rigsdagen 10:50. OK god tid. Dog med bus-Tog til Friedrichsstrasse og i god tid ved Hotel Adlon, Unter den Linden nr 77. Der skulle vi møde guiden fra Get Your Guide, som havde solgt os billetter til Rigsdagen og glaskuplen. En flok mennesker ventede spændt på, hvad der skulle ske. Vi ventede og ventede og ventede, fordi nogle snøvl ikke kom til tiden. Alle havde skrevet under på at guidningen kun foregik på tysk. Men 4 engelsk talende forstod ikke et ord. Et fransktalende par forstod nogle brokker. Der var dog ingen tvivl om at firmaet havde alt i orden, for der var udtrykkeligt nævnt: kun tysksprogede. Så med nogen forsinkelse blev vi guidet først til Brandenburger Tor, så til Max Liebermann en tysk maler, som i 1933 bekendte sin modstand mod Hitler. Han døde 1936 en naturlig død. Men da hans kone skulle deporteres begik hun selvmord 1943.


Næste stop var rigsdagsbygningen set bagfra. Der er muren markeret i gaden

Det var sådan at den preussiske konge ikke ville vide af noget parlament indenfor bymuren, hvor Brandenburger Tor i dag er den eneste af 18 oprindelige ialt. 
Solen skinnede og jeg kunne naturligvis prale med at det var min skyld. I ved ham, der har en direkte ledning derop!
Alt var fint fungerende. Nok skulle vi som gruppe stå i kø i godt en halv time, men Stefan vores rejseleder blev med med at berolige os, vi skulle endelig ikke være nervøse for checket, for det gik altid gnidningsløst.
God morgen, mand! Da Else og jeg viste vores pas og vore dyrt erhvervede billetter viste det sig at vi slet ikke var registreret på politiets egen liste. Alle andre i gruppen gik glat igennem, men Stefan må udtrykke den største beklagelse, og vi kom slet ikke ind. Altså. Rod i dataene hos Get Your Guide. Så nu er I advaret. LAD VÆRE MED AT BRUGE DEN WEBSIDE
https://www.getyourguide.com/

Rigsdagens egen informationstjeneste trådte til og de havde tidligere hørt om, at der var rod der. De spurgte, hvad vi havde betalt. 212,54 KR for 2 personer. Nu viste det sig, at det var gratis at komme ind i Rigsdagen, men at man skulle registreres i god tid og have en adgangs tid. En venlig informations dame gik med os over gaden til booking kontoret, så vi kunne få billetter. Tak for hjælpen sagde vi. --- og så stod vi i kø i mere end en time. 


Der var ikke flere billetter til dagtimerne i dag 22.10 men vi kunne få en tid i morgen kl 09:30.
Pyh ha! En vred Niels Ebbe talte med firmaet Get Your Guide og de beklagede men kunne ikke gøre noget. Jeg ville få mine penge refunderet. Men det var jeg skam ikke tilfreds med. Klokken var nu henved 13:00 og jeg forlangte en kompensation for al vores besvær og ulejlighed. Else og jeg oplevede i Paris, at vi havde problemer med det samme firma og dengang måtte de også refundere billetter og give en kompensation. Jeg skrev en klage på Trust Pilot, som de mindeligt bad om at få slettet. 

Else havde taget nogle billeder siden vores tur begyndte, men pludselig opdagede hun, at hukommelseskortet ikke sad i kameraet. Av, og det var mig, der havde brugt kortet sidst, da jeg lagde billeder over på min computer i aftes. Hvor har vi alle brug for tilgivelse. Else er storsindet, så da jeg købte et kort, var alle skyer drevet bort, så solen igen kunne skinne på os to lykkens pamjulefixxxr.


Der var stor demonstration ved Brandenburger Tor mod racehad og hetz mod fremmede. Det var velgørende at opleve at der er mange, der har forståelse for anderledes mennesker og flygtninge.



Vi tog på en kanaltur og så bygninger, vi allerede kendte fra kanalsiden. Det er forbløffende så mange bygninger, der skal til, for at de forskellige politiske partier kan få plads. Særligt har AFD's succes skabt store problemer- også pladsmæssigt ;-)




Efter disse bevægede oplevelser tog vi hjem for at hvile os efter endnu 10-11 km til fods
kærlig hilsen Else og Niels Ebbe


3 kommentarer:

  1. Mange gode oplysninger og billeder. Strabadser ligger lige for.
    Men det undrer mig, at der er så mange turister. Og dog - Berlin er jo rigtig stor med mange seværdigheder. Jeg besøgte Berlin for et par år siden. 4 dage er ingenlunde for meget. Fortsat god tur.
    Venligst Erik

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Erik. Hyggeligt at du skriver en kommentar. Jo her er ca 4 millioner indbyggere, men i virkeligheden ved man ikke hvormange der er.Byen virker som en magnet på især unge fra hele verden. Vi ser også i togene at 80 % her er unge´under 45. Nå men hyg dig og tak for din interesse

      Slet