Brev 12 Lucas Cranach fortsat.

Mere Lucas Cranach 

Kære læsevenner

Efter at have skrevet rejsebrev nr. 12 troede jeg (Else), at Lucas Cranac den Ældre og hans søn Lucas Cranach den Yngre var et afsluttet kapitel, men nej! Jeg måtte tro om igen! De bankede i den grad på, da jeg stod foran reformationsalteret i den smukke Stadtkirche St. Marien i Wittenberg:

Det blev overdraget menigheden den 24. april 1547 og har således overlevet godt 470 års genvordigheder.
Bevæger vi os rundt i kirken, mødes vi hele vejen rundt af det ene Cranach-maleri efter det andet. Nogle tilskrives Cranach den Ældre, andre Cranach den Yngre, men har alle det tilfælles, at de er malet på værkstedet - af et hold på 10-11 svende, som hver havde deres specielle opgavefelt.

På reformationsalteret er forskellen i det maletekniske ikke så stor, som den er i den mægtige ca. 170x450cm store billedtavle med de ti bud:

Bemærk også regnbuen, der forbinder kurfyrstedømmets våbenskjold til venstre med hertugdømmet Sachsens til højre (anes kun lige) samt personernes påklædning, der gør dem identificerbare. Et faktum, der er nævnt tidligere og som også gør sig gældende helt konkret i reformationsalteret:

Jeg vælger at starte med den underste del - predellaen, der viser korsfæstelsen. Den danner for mig grundstammen til hele altertavlen, der næsten kan ses som et træ. Den siges at være lavet af Cranach den Yngre, som også er tilskrevet de to sidefløje, medens midterpartiet med nadverscenen tilskrives Cranach den Ældre.

Bemærk ikke bare Jesus’ blafrende lændeklæde samt Luther, der står på prædikestolen til højre, men også menigheden til venstre, hvor Luthers kone Katharina von Bora sidder med sønnen Johannes på skødet. Pigen med det sorte hårbånd og den hvide bluse med den sorte kant er Luthers afdøde datter Magdalena. Cranach den Ældre ses også her længst ind mod midten i den bageste række.

I dåbsscenen på den venstre sidefløj er det Philipp Melanchthon, der holder dåbsbarnet, medens Cranach den Ældre og dennes kone Barbara ser til.

Helt konkret indgår det trekløver, der gennem mange år har betydet så meget for hinanden og for hele udviklingen af reformationen - ikke mindst Cranach, der ud over sin billedproduktion og trykkerivirksomhed også har været apoteker.
På højre sidefløj med edsaflæggelsen er det igen en kendt person, nemlig Johannes Bugenhagen, som viede Martin Luther og Katharina von Bora i 1525 og begravede Martin Luther i slotskirken i 1546.

I nadverscenen i midterdelen er det Cranach den Yngre, der som den mest fornemt klædte fungerer som mundskænk og rækker skænken til Luther, som den unge “Junker Jörg”. Omkring Jesus ses flere kendte skikkelser fra Det nye Testamente, bl.a. Judas, der sidder til venstre med “Judas-lønnen” skjult bag ryggen og på vej væk samt Johannes med hovedet mod Jesus bryst.

Ved en restaurering af kirken i 1883 opdagede man endnu en altertavle på bagsiden.
Hverken den eller de malerier i kirken vil jeg dog begynde at kommentere, men blot nævne, at  den samlede Cranach-produktion ligger på mellem 4000 og 5000 malerier, hvoraf kun en brøkdel er bevaret. Det samme gælder for de utallige træsnit, som alle er lavet efter Cranachs forlæg, men ikke et er skåret af Cranach selv. Her er det en turnering på markedspladsen fra 1506:

Mere enkle er de træsnit, der indgår i de utallige bibler - igen stor, stor fortjeneste til Cranach også på trykkerifronten.

Et kik ind på trykkeriet i et lidt touristed set up:

Ikke mere om Cranach i denne omgang!
Kærlig hilsen Niels Ebbe og Else