Brev 12 Lucas Cranach fortsat.

Mere Lucas Cranach 

Kære læsevenner

Efter at have skrevet rejsebrev nr. 12 troede jeg (Else), at Lucas Cranac den Ældre og hans søn Lucas Cranach den Yngre var et afsluttet kapitel, men nej! Jeg måtte tro om igen! De bankede i den grad på, da jeg stod foran reformationsalteret i den smukke Stadtkirche St. Marien i Wittenberg:

Det blev overdraget menigheden den 24. april 1547 og har således overlevet godt 470 års genvordigheder.
Bevæger vi os rundt i kirken, mødes vi hele vejen rundt af det ene Cranach-maleri efter det andet. Nogle tilskrives Cranach den Ældre, andre Cranach den Yngre, men har alle det tilfælles, at de er malet på værkstedet - af et hold på 10-11 svende, som hver havde deres specielle opgavefelt.

På reformationsalteret er forskellen i det maletekniske ikke så stor, som den er i den mægtige ca. 170x450cm store billedtavle med de ti bud:

Bemærk også regnbuen, der forbinder kurfyrstedømmets våbenskjold til venstre med hertugdømmet Sachsens til højre (anes kun lige) samt personernes påklædning, der gør dem identificerbare. Et faktum, der er nævnt tidligere og som også gør sig gældende helt konkret i reformationsalteret:

Jeg vælger at starte med den underste del - predellaen, der viser korsfæstelsen. Den danner for mig grundstammen til hele altertavlen, der næsten kan ses som et træ. Den siges at være lavet af Cranach den Yngre, som også er tilskrevet de to sidefløje, medens midterpartiet med nadverscenen tilskrives Cranach den Ældre.

Bemærk ikke bare Jesus’ blafrende lændeklæde samt Luther, der står på prædikestolen til højre, men også menigheden til venstre, hvor Luthers kone Katharina von Bora sidder med sønnen Johannes på skødet. Pigen med det sorte hårbånd og den hvide bluse med den sorte kant er Luthers afdøde datter Magdalena. Cranach den Ældre ses også her længst ind mod midten i den bageste række.

I dåbsscenen på den venstre sidefløj er det Philipp Melanchthon, der holder dåbsbarnet, medens Cranach den Ældre og dennes kone Barbara ser til.

Helt konkret indgår det trekløver, der gennem mange år har betydet så meget for hinanden og for hele udviklingen af reformationen - ikke mindst Cranach, der ud over sin billedproduktion og trykkerivirksomhed også har været apoteker.
På højre sidefløj med edsaflæggelsen er det igen en kendt person, nemlig Johannes Bugenhagen, som viede Martin Luther og Katharina von Bora i 1525 og begravede Martin Luther i slotskirken i 1546.

I nadverscenen i midterdelen er det Cranach den Yngre, der som den mest fornemt klædte fungerer som mundskænk og rækker skænken til Luther, som den unge “Junker Jörg”. Omkring Jesus ses flere kendte skikkelser fra Det nye Testamente, bl.a. Judas, der sidder til venstre med “Judas-lønnen” skjult bag ryggen og på vej væk samt Johannes med hovedet mod Jesus bryst.

Ved en restaurering af kirken i 1883 opdagede man endnu en altertavle på bagsiden.
Hverken den eller de malerier i kirken vil jeg dog begynde at kommentere, men blot nævne, at  den samlede Cranach-produktion ligger på mellem 4000 og 5000 malerier, hvoraf kun en brøkdel er bevaret. Det samme gælder for de utallige træsnit, som alle er lavet efter Cranachs forlæg, men ikke et er skåret af Cranach selv. Her er det en turnering på markedspladsen fra 1506:

Mere enkle er de træsnit, der indgår i de utallige bibler - igen stor, stor fortjeneste til Cranach også på trykkerifronten.

Et kik ind på trykkeriet i et lidt touristed set up:

Ikke mere om Cranach i denne omgang!
Kærlig hilsen Niels Ebbe og Else

Afslutning på Lutherturen brev 15

Kære rejsefæller og læsevenner

Luthers 95 teser på latin

Af kærlighed til og iver efter sandheden vil følgende teser blive drøftet i Wittenberg.

Det vil ske under forsæde af den ærværdige fader Martin Luther, magister i filosofi og i den hellige teologi og ordinær professor i teologi samme sted.

Derfor bedes de, der ikke kan deltage mundtligt i drøftelserne med os, deltage på skrift, selv om de er fraværende.

I vor Herres Jesu Kristi navn. Amen. Oversættelse af indledende tekst på teserne.

31. Okt 1517 fortælles det, at Luther slog 95 teser op på Slots kirkedøren i Wittenberg. Luther protesterede mod Pavekirkens afladshandel, og han ønskede, med de på latin forfattede teser, at få en debat med andre lærde. Han mente endda, at når paven læste disse teser, som han også sendte til biskoppen, ville gøre op med den urimelige og ugudelige handel.

Slotskirken i Wittenberg med Elben i forgrunnden

Den 31. Okt 2017 præcis 500 år senere sad to repræsentanter fra Danmark ved en gudstjeneste på netop det sted, hvor disputationen skulke finde sted. Huset hedder nu Leucorea.

Slotskirken med turister foran teseporten

Gudstjeneste i slotskirken på engelsk

Nu er der en bronzeport med teserne på. Alle spor efter den oprindelige port er væk.

Her Leucorea. Vi frøs som to små mus i en meget tynd snor. gæt hvor NE sidder?

En biskop holdt prædikenen i Leucorea, netop der hvor disputationen skulle foregå. 

Han havde lånt en bibel fra ca 1550 

Tænk vi sad der og kunne tænke på, hvor store konsekvenser Luthers oposition mod Romerkirken havde haft. Teserne blev oversat til tysk og lynhurtigt trykt i 3000 eksemplarer, så de kom ud over hele egnen. Det var et stort historisk øjeblik, som Else og jeg fik lov til at opleve. Det her var kulminationen på vores rejse i Luthers fodspor.

Wartburg, som Luther blev ført til for at beskytte ham

En af pragtbiblerne med Lucas Cranachs malerier

Her oversatte Luther Det nye Testamente fra græsk til tysk

Den videre historie er farverig. 1521 stod Luther overfor johan Eck og Kejser Karl den femte (hvis søster Elisabeth forøvrigt var gift med Kristian 2.) på rigsdagen i Worms. Efter at Luther havde sagt, at han hverken paven eller et koncil kunne få ham til at trække sine bøger tilbage men kun ville overbevises ud fra den hellige skrift blev han erklæret fredløs. DE berømte ord: Her står jeg, jeg kan ikke andet.
Han kunne forlade rugsdagen under frit lejde i ganske kort tid, men derefter ville enhver have lov til at slå ham ihjel. Undervejs fra Worms blev hans vogn omringet af bevæbnede ryttere, som førte ham til Borgen Wartburg. I virkeligheden var det Kurfyrst Frederik den Vise, som ville sikre Luthers liv ved at føre ham til borgen.

Luther som Junker Jörg på Wartburg

Under navnet Junker Jørg opholdt han sig under et år på borgen. I den tid gennemførte han en fuldstændig oversættelse af Det Nye Testamente fra originalsproget græsk til tysk. Han brugte 11 uger. Det var en imponerende indsats, som Philipp Melanchthon bistod ham med. Det tog mig et år at komme igennem hele NT på græsk, så jeg beundrer Luthers arbejde.

Her er mit eksemplar af Det nye Testamente på græsk, som anvendes i dag på universitetet

Slået op på Johannes evangeliets prolog. I begyndelsen var ordet. Det var den tekst der blev prædiket over i Leucorea.

Det var ikke den første oversættelse til tysk, men det var den første, som gik tilbage til kilderne i de græske håndskrifter.

Hånd i hånd med Luther gik der en række betydelige personligheder. 1472 fødtes Lucas Cranach den Ældre, som kom til at præge kirkekunsten i 1500 tallet. Både han og hans søn Lucas Cranach den Yngre er tidligere omtalt i rejsebrev nr. 12. og brev 12 fortsat, som Else har skrevet.

Efter at have præsenteret de to Cranach-generationer og deres betydning i samspillet med især Luther regnede jeg (Else) med, at det var udtømt kapitel i denne serie, men jeg blev klogere, da vi ankom til Stadtkirche St. Marien i Wittenberg, hvor det smukke reformationsalter stod. se fortsættelsen i brev 12 fortsat.

Afslutttende skal det nævnes, at i dag overtager vi ikke Luther med hud og hår. Der er meget vi ser anderledes på og som vi tillader os at gøre op med. Det gælder Luthers forhold til bondeoprøret og hans tydelige afvisning af jøder. Desværre brugte Hitler dette sidste i sin kampagne mod jøderne under krigen med så katastrofale følger, som vi alle lider under i dag.

I det store hele må vi være taknemmelige for reformationens pionerer, for vi har i dag en folkekirke, som er rummelig og hvor en præst ikke skal øve sindelagskontrol, når folk vælger at komme i kirke eller holder sig borte.

Tak for følgeskab på vores rejse
Venlig hilsen Else og Niels Ebbe